mandag den 14. april 2014

DIY Kasket 48 cm

Blød kasket i bomuldsstof

 Skateboardreperatørkasket?

 0) Print dette foto - mønsteret, så det kommer ud i A4 størrelse.


 1) Klip 4 stykker, husk sømrum. Jeg bruger 8 mm. Jeg har brugt ret tynd bomuld, omtrent tykkelse som lagenstof. Fif: læg mønsteret på stoffets kant, så behøver du ikke lave sømrum eller siksakke ombukket.

 2) Klip 2 stykker til skærm. Brug et stykke tyks bomuld til undersiden af skærmen, så den bliver stiv. Læg også sømrum til her (selvom det ikke er gjort på fotoet.)

 3) Sy siderne sammen ret mod ret og to og to, siksak samtidig. Sy skærmen sammen, ret mod ret. Spar siksakken.

 4) Pres (stryg) sømmene.

 5) Sy skærmen pænt sammen, så sømmen lukkes inde. Læg den ene side ind i den anden, så de to sidste sider sys sammen. Husk at siksakke.

 6) Stryg kalotten.

 7) Læg elastikken lige over ombukket. Fæst elastikken med små sting på tværs i den ene ende. Vent med at klippe af, til du er færdig. Jeg brugte ca. 9 cm. Stræk elastikken mens du syr den fast med bred siksak. Slut af med små sting på tværs.


 8) Klip elastikken af.

 9) Tjek ydersiden.

 10) Sy skærmen på hvor ombukket skal foldes op. Siksak også inderkanten på ombukket.

 11) Pres.

 12) Pres ombukket hele vejen rundt. PRØV nu hatten på kommende ejer. Hold stoffet i siderne, så du ved hvor store indsnit der skal være. Mine blev 16 mm (foldet til 8 mm) i hver side.

 13) Sy indsnittene.

 14) Pres indsnit, og pres igen ombukket.

 15) Sy en pæn søm, der holder ekstra på skærmen. Mål på indersiden, hvor højt syningen skal side. Denne er 4 mm fra skærmen.

 16) Sy endnu en nydelig søm, der holder ombukket hele vejen rundt. Mål på indersiden. Denne er 1 cm oppe.

 Færdig!

lørdag den 7. december 2013

DIY Kække ærmer





Sådan syr du flotte ærmer på en kedelig eller for langærmet trøje eller bodystocking.
Denne body er str. 92, men ærmerne skal svare til str. 80.

1) Klip ærmerne af, 1 cm kortere end ønsket længde.

2) Klip 2 stykker ribstof. Det skal være dobbelt så langt som du ønsker kanten, plus 1 cm. Bredden - hvor stoffet strækker sig mest - finder du ved at måle håndleddets omkreds og så trække en tredjedel fra. Tjek ved at folde stoffet om håndleddet. Mit stykke her er 10 cm bredt og 8 cm langt. Fold på den lange led.


3) Sy begge stykker sammen i siden, så de bliver til lange rør. Brug ligeud stræksøm.


4) Fold rørene, så syningen vender indad.


5) Put ærmet ind i et rør, så de afklippede ender ligger sammen. Stræk ud og sæt evt. nåle i. Sørg for at ribbens søm ligger på bagsiden af ærmet.


6) Sy kanten fast, mens du strækker stoffet ud. Brug bred stræksøm.


7) Klip kanterne til og vend:








Røde rodmuffins

Røde rodmuffins


300 g groftrevne gulerødder, rødbeder og pastinak
3 æg
1 1/2 dl vindruekerneolie
400 g brun farin
200 g mel
1 1/2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
1/2 tsk kardemomme
2 tsk stødt nellike
2 små drys salt
lille drys peber
50 g valnødder, hakkede
50 g ristede hakkede hasselnødder
2 dl rosiner

Bland mel og bagepulver. Pisk resten i og hæld muffinsforme.
Bages 15-20 min ved 160 grader varmluft.


Flødeostcremen:

200 g flødeost
2 spsk revet citronskal
4 tsk citronsaft (evt. lidt mere, eller lidt vand)
60 g flormelis
1 tsk vaniliesukker
Pisk det hele sammen. Put på de kolde kager.